Jodel app

Jodel app, en gennemgang

Så Jodel har efterhånden fået godt tag i de danske brugere, her især blandt de 18-30 årige. App’en er ganske simpel i brug, men alligevel kompleks nok til at mange har behov for en gennemgang for at forstå den. App’en er oprindeligt udviklet til universitets-studerende, hvor eneste mulighed er at være anonym.

Der har været en del hype om dette rundt om i verden, og især problemer som online mobning har været markante. Det sagt, det er en fantastisk app hvis man tager den for hvad den er: en mulighed for at få et indblik i andres liv, fuldt anonymt fra begge sider.

Hvordan fungerer Jodel?

Jodel gør brug af geodata for at bestemme din lokation. Derefter kan man se posts der er foretaget indenfor 10 km’s rækkevidde. Er man under 1 km fra hvor der blev postet, vises dette ved et “meget tæt på” under den enkelte post. Mellem 1 og 5 km står der “Tæt på” og ellers vises området, eksempelvis Århus. Dette er med til at pirre nysgerrigheden lidt.

Man laver opslag og kommenterer helt anonymt. Dog skal det lige siges at der i de tilfælde af online mobning og trusler har været eksempler på politi-anmeldelser, hvor politiet får adgang til data og derved kan identificere de enkelte, så helt anonymt er app’en ikke. Der opsamles selvsagt data om brugerne.

Karma systemet

Jodel baserer sig på en slags gameification ved hjælp af karma point. Når man laver et opslag, kan folk enten upvote eller downvote, og derved enten give karma eller trække karma fra. Desværre er der indtil videre ikke implementeret nævneværdige muligheder for at benytte karma point til noget. Der er mange såkaldte “karma hunters” der laver opslag med det ene formål at få så meget karma ud af det som muligt.

Hvad skrives der om?

Alt! Bogstaveligt talt. Lige fra tv-serier, verdens nyheder, sex, spil, kærlighedsproblemer osv. Der er rigtig meget forskelligt indhold, hvilket er medvirkende til at gøre Jodel stærkt underholdende. Dog er Jodel bedst i storbyer. Især Århus er kendt for at have en særdeles aktiv Jodel brugerskare. Bor man i mindre byer, eller på landet, vil det nok være begrænset hvor underholdende Jodel er.

Hvor finder jeg Jodel?

Jodel er pt. at finde til Android og iOS enheder. Der er ikke en app til Windows Phone. Android brugere kan downloade app’en her og iOS brugere kan downloade app’en her.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *